Office 2008 - First-Hand Impression (Dansk)
 Print     RSS feed     Share


Office 2008 - First-Hand Impression (Dansk)

Tags: Office 2008

Denne artikkel understøtter en tidligere udgivet artikel omkring førstehånds indtrykkene af Microsoft Office 2008 for Mac i forhold til Entourage vs Outlook mod Exchange server.

Microsoft Office har altid været forbundet med PC-verden. I hvert fald hvis man tænker på den tætte integration, der er i mellem arbejdsstationer og servere i de fleste virksomheder. Og efter at Microsoft lancerede Microsoft Office 2007 for ganske nyligt til PC, ja så burde pakken være komplet med alt hvad en almindelig bruger har behov for.

Det er for så vidt også ganske korrekt – med mindre man er Mac bruger. Vi er ofte et ganske overset, og af og til glemt, folkefærd, der har en forkærlighed for smukt designede computere, der ikke har virus. Vi elsker den prestige, der ligger i vores ”æbler” og vi holder vores status i hævd alt i mens vi i dyb hemmelighed misunder funktionaliteten i netop programpakker som Microsoft Office.

Ja, Microsoft HAR allerede udgivet flere versioner af Office til Mac – senest Microsoft Office 2004, som efterhånden har en del år (og ”patches”) på bagen. Men vi har altid manglet lidt i forhold til ”client/server” samspil i de virksomheder vi sidder i.

Microsoft Business Unit (MBU) har i de seneste lange tider udviklet på en ny version af Office. Microsoft Office 2008 er planlagt til at udkomme i januar 2008 (om det holder må vi se – datoen ER allerede skubbet en enkelt gang) men meget tyder på at vi kan forvente os en masse nye lækkerier og funktionaliteter så vi ikke længere skal skule over i mod vores kollegaer på PC med den flotte Office 2007.

I skrivende stund er Microsoft Office 2008 til Mac ude i BETA udgave (en tidlig test version – stadig fyldt med en masse fejl og der udvikles stadig på den). Jeg har kigget den lidt nærmere i sømmene på nogle af de områder hvor vi, som Mac brugere, har været en smule overset førhen – nemlig i samspillet med Microsofts mailserver, Exchange.

(Følgende er baseret på et setup med en Microsoft Exchange 2003 SP2 server på en 32-bit platform og en MacBookPro Intel Core 2 Duo maskine med 2GB RAM. Imellem dem er der en 1GB kablet netværksforbindelse).

Macs svar på ”Outlook” hedder ”Entourage”. Tidligere Mac Office brugere kender den i forvejen som den lidt kluntede mail/kalender/adressebog som man efter meget møje og besvær får sat op. Entourage version 12 (2008) har ved første øjekast fået en helt ny brugerflade. Her taler vi om lækre ikoner i vektor og nydelige former og farver. Måske lidt for meget af det gode, men siden undersøgelser viser, at brugere efterhånden ikke kun efterspørger ren funktionalitet, så passer designet fint ind i denne terminologi.

Mail funktioner
Entourage, der stadig ikke 100% er Outlook, begynder at ligne et program, der kan bruges professionelt. Brugerfladen er blevet forenklet med nogle meget synlige genvejen og det er nemt og kvikt at installere en Exchange konto. Det kan enten gøres via Exchange-konto eller via IMAP og begge dele fungerer ganske udmærket. Til forskel fra Outlook kan man i Entourage have flere Exchange konti på samme tid (hvilket man også kunne allerede i tidligere versioner). Endnu er Entourage jo kun i BETA udgaven så mange ting kan stadig når at blive lavet om. F.eks. er ikonet for programmet stadig det samme som i 2004 udgaven.

En anden lækker ting er, at den primære mailkonto (skulle man have flere) nu er placeret øverst i træstrukturen i venstre side og derfor ikke længere er tvunget til at være placeret under ”Folders on my computer”. Samtidig kan man, som i Outlook, tilgå sine mapper som f.eks. Kalender og Kontaktpersoner fra træstrukturen.

Kalender funktioner
Kalenderen er blevet pudset af. Brugerfladen kan virke lidt bastant ved første øjekast, men når man har siddet og kigget på den et stykke tid bliver den mere ”venlig” at se på. Aftaler i kalenderen er nu blevet ”glas-agtige” som i Outlook og aftaler, der varer en hel dag er markeret i en statisk horisontal række. Det giver et bedre overblik over kommende aftaler.

MBU har brugt en del tid på at videreudvikle ”Out of Office” assistenten til Exchange, hvilket, kort fortalt, betyder at man kan angive et auto-svar såfremt man ikke er på kontoret i en periode. Dette har altid været en fast del i Outlook og nu er den så også kommet direkte ind i klienten på Mac. Tidligere har Mac brugere været nødsaget til at logge ind i Outlook Web Access (OWA) på Exchange serveren for at sætte ”Out of Office” assistenten.

Styringen af flere kalendere (f.eks. andre brugeres kalendere) er blevet væsentlig forbedret. Man har en let tilgang til dem fra venstre sides ”fold-ud-struktur” og man kan nemt overskue mange brugere på samme tid.

Endvidere er To Do List blevet forbedret så den nu kan rumme f.eks. e-mails, der er markeret med et opfølgningsflag. Dette giver et bedre samlet overblik over opgaver. Dog mangler der stadig en fast integration imellem To Do List og Tasks på Exchange serveren som man kender det fra Outlook.

Adressebog
Ændringerne i adressekartoteket er ikke specielt bemærkelsesværdige i denne tidlige testudgave af programmet. Mest af alt ligner det Office 2004, men blot i andre farver. De samme funktioner og de tilgange til dem er stort set identiske med Office 2004.

Dog er der foretaget en del forbedringer i forhold til Directory Services på Exchange servere. Vi kan lettere benytte delte mapper på serveren og der er bestemt tale om en mere overbevisende integration imellem klient og server.

Øvrige funktioner
De øvrige funktioner har jeg klemt sammen under et punkt. Der er ikke meget der skiller sig ud af fra Office 2004. Noter og Opgaver kan stadig ikke synkroniseres korrekt over på Exchange serveren, men der er rygter der siger, at det måske bliver muligt i den endelige udgave hvis man kobler op imod en Exchange 2007 server. Også her må tiden vise os hvad der skal ske.

Men en enkelt ting skiller sig lidt ud. Applikationen ”My Day” som viser de kommende opgaver og aftaler. Programmet består i en stor lille boks, der svært rundt ovenpå dine øvrige åbne programmer og giver dig et konstant overblik. Du kan (ved lidt opsætning) tilgå den fra status baren i toppen af din skærm, eller du kan tilgå den ved at starte den manuelt op fra Entourage. Personligt havde jeg foretrukket den som en ”widget” i mit ”Dashboard”, men mon ikke det kommer en gang med tiden.

Men BETA versionen åbner samtidig op for en ny spændende ting. Microsofts nye filformat. Det kan kendes ved at efternavne på filer får tilføjet et ”x” til deres navn. F.eks. ”minfil.docx”. Du kan læse meget mere om de tekniske fordele (og måske ulemper) ved at søge lidt rundt på nettet, men det mest befriende i de daglige rutiner er naturligvis, at Mac brugere ikke længere skal konvertere deres filer tilbage til Office 2004.

Personligt ser jeg meget potentiale i den nye Office 2008. Der er mange fine tiltag, men desværre virker det ikke som om, at MBU har gjort ALT hvad de kunne for at forære os de sidste detaljer omkring f.eks. samspillet med Exchange servere. Mac må stadig halte lidt bagefter PC på dette ene område. Så kan vi blot trække på smilebåndet og vide at vi i det mindste lider med stil.

Skrevet for fpn.dk. En del af Morgenavisen Jyllands-Posten.



--
Morten Grantzau, 2010

morten {at} grantzau.com

Related articles

article Office 2008 - First-Hand Impression

Advertisment:





header
article Office 2008 - First-Hand Impression


header
article Apple releases iTunes 9.1 with support for iPad


article How to disable online presence on Facebook


article Steve Lukather has announced new album title


article
article Meet Your Messenger - Meet your hacker


article Fix for Firefox lost focus in Snow Leopard


article Office 2008 - First-Hand Impression (Dansk)


Advertisment:
Vand og Vind

header
article How to resize Bootcamp partition


article Combine 2 or more PDF-files into 1 PDF-file


article Request a screencast


article How to Request Read Receipts in Mac OS X Mail


article Create Snap Shots in Photoshop History


Previous Articles


About Articles


RSS Feed RSS Feeds Info
header
Bootcamp, partition, Windows, Winclone, Apple,  Adobe, PDF, combine,  ,  Apple Mail, request notification,  Photoshop, Adobe, palette, tutorial, hint, history, snapshot,